”MANDeDAGE:3 ”
Eftersommeren 2009
Mandomskraft; aggression og indføling – Hvordan finder mand ind til sin helt egen balance?
Klicheerne sværmer om os. På den ene side har vi den rå macho
som cowboy eller viking, og på den anden side har vi dengsen, mors
dreng og bløde mand.
Men hvordan er det lige med din forbindelse til den mandlige urkraft?
Evner du at forene din styrke med nænsomhed og din skaberkraft med
hensynsfuldhed?
Kan du være handlekraftig og aggressiv på den fede måde
- og samtidig indfølende?
Kort sagt, har du evne til at forene din gøren med din væren?
Vi har stillet os selv disse spørgsmål, og der gives selv
sagt ikke korte svar , men i vores higen efter at finde en tidssvarende
identitet som mænd, synes vi at det er værd at undersøge
dem—og gerne sammen med andre mænd. På kurset vil vi sammen
undersøge og udfolde mandomskraften i nogen af dens former.
* Vi vil arbejde med kraftens individuelle og aktuelle udtryk i kropssprog,
stemmeføring og udstråling.
* Vi vil undersøge og træne den konstruktive aggression gennem
drengeleg og kammeratlig hanekamp.
* Vi vil skabe trygge rammer hvor livserfaringer kan deles og deltagerne
kan tage inspiration af hinanden—for eksempel omkring forholdet til
kærester, familie og venner.
Du vil kunne finde og genoplive slumrende potentialer. Styrke og følsomhed,
humor og omsorg vil være i forgrunden. Det batter ikke at feje noget
under gulvtæppet, men vi vil sørge for respekt og nænsomhed.
Vi vil sammen arbejde med: Kommunikation, både verbal og nonverbal;
Kropslighed og sjælfuldhed; Identitet og udvikling; Værdier
og mål.
Formen vil være proces – og oplevelsesorienteret med basis
i organiske psykoterapi. Vi vil arbejde praktisk snarere end teoretisk.
Praktiske informationer:
Tid: Kurset afholdes weekenden den 29. –30 august 2009
hver dag kl 10.-17.00
Sted: Klinik for Psykoterapi, Gentoftegade 43 — 45, 1. sal
2820 Gentofte
Pris: 3.000 kr
Tilmelding: Tilmeldingsfrist senest den 1. juli 2009 til:
Info@SorgenfriPsykoterapi.dk. Ved tilmelding betales depositum på 500
kr.
reg nr. 4490 konto nr. 4490 509909 ved tilmelding.
(Husk at skrive dit fulde navn ved indbetalingen)
Nye deltagere optages efter samtale med kursuslederne.
Kursusbevis: Udstedes efter fuldendt kursus
Påklædning: Afslappet og lunt tøj, som er nemt at bevæge
sig i.
Fortæring: Medbring frokost. Vi sørger for kaffe og the.
Yderligere oplysninger ved henvendelse til:
Tavs Folmer Andersen på tlf. 4030-9075 eller
Info@SorgenfriPsykoterapi.dk
Hans-Henrik Kleinert på tlf. 2175-6668 eller
hhk@dipu.dk
Undervisere:
Tavs Folmer Andersen
Ph.D. (medicinsk licentiat og magister i sociologi) Examineret organisk
psykoterapeut, D.I.G. MPF Videreuddannelse i kropsterapi, parterapi
og hypnose. Er i fortløbende supervision. Arbejder i egen praksis,
Sorgenfri Psykoterapi, med individuelle klienter, parterapi og terapeutiske
grupper.
Læs mere på hjemmesiden: www.SorgenfriPsykoterapi.dk
|
|
 |
|
|
|
Hans Henrik Kleinert
Dipl.organisk psykoterapeut fra D.I.G, MPF, 3-årig videreuddannelse
i organismisk psykoterapi hos Malcolm Brown, supervisionskurser på DIG,
supervisoruddannelse i psykoterapeut-foreningens regi. Specialfysioterapeut
i psykosomatik. Arbejder i egen praksis med individuelle klienter, terapeutiske
grupper og supervision. Medindehaver af Dansk Institut for Psykoterapi
og Uddannelse www.dipu.dk. Se i øvrigt www.kropterapi.dk
|
|
 |