Hvad er den terapeutiske vej?

Hvad er det terapeuten kan tilbyde et menneske, som måske føler at tilværelsens bånd snærer og at livet ikke rigtig kan folde sig ud? Ligesom ethvert menneskes vej igennem tilværelsen er noget helt særligt, så vil også den vej man kan kan gå i følgeskab med sin terapeut være uden sidestykke. Men trods alt er der visse grundlæggende fællestræk ved det, som moderne terapi tilbyder:

Fugl
  • Det primære bidrag, som terapeuten yder sin klient er, at stå til rådighed som et åbent, medfølende (empatisk) vidne til klientens færden i livet. Terapeuten skaber gennem sin rolige og opmærksomme tilstedeværelse et lyttende, sansende felt, en klangbund omkring klienten. Derved får klienten mulighed for at opleve og sanse sig selv som en unik levende skabning, og således langsomt at udvikle en fornyet selvforståelse, der er frigjort fra de gamle fordomme og hæmninger, som de fleste af os slæber rundt på.

  • Dernæst er terapeuten, gennem sin uddannelse, trænet til at sanse, fornemme og opfatte kropslige og sjælelige bånd, som klienten måske næppe selv aner at være indspundet i, og som hæmmer det frie livsudtryk, handlemuligheder og oplevelser. Kroppens pansring, og sjælens arvæv bærer vidnesbyrd om tidligere tiders tab af livfuldt selvudtryk. Terapeuten har gennem sin træning lært at nærme sig disse - ofte smertefulde - indkapslinger i klientens måde at være til på, og at gøre det så forsigtigt og nænsomt at klienten selv kan holde ud at blive opmærksom på sine egne begrænsninger.

  • Gennem sin tilstedeværelse, med krop og sjæl, kan terapeuten gøre det muligt for klienten at nærme sig sådanne nedfrosne områder i sig selv, langsomt at tø, opblødes og næres til et nyt og mere frit flydende livsudtryk. Terapeuten har lært sig at bruge mangfoldige sjælelige og kropslige kaldesignaler, som vækker de slumrende, somme tider helt glemte dele af klientens selv, dele, som måske er forladt for længe siden.

  • På denne måde kan klienten opdage hvordan det tidligere har været muligt at klare sig gennem tilværelsen ved at reducere sit livsudtryk for at stå de hårde tider igennem. De fleste kender for eksempel til at holde vejret tilbage og gøre sig følelsesløs - en måde at ride stormen af for mange børn. Sådanne reaktionsmønstre kan - når de i barndommen ofte bliver gentaget - medføre en kropslig og sjælelig stivnen, som kan blive en tilvænnet væremåde der til sidst udvikler sig til en varig reduktion i selvudtryk og livsførelse.

  • Terapeuten kan støtte klienten i at tage afsked med sådanne livshæmmende indgroede vaner, en afsked der til tider kan være vanskelig, og som ofte skaber en følelse af usikkerhed. Den gamle trygge væremåde, som godt nok var begrænsende, men som i hvert fald var velkendt og gav en følelse af sikkerhed, kan være svær at lægge af sig til fordel for en ny, friere, men også mere usikker fremfærd i livet. Her er terapeuten et vigtigt vidne og en følgesvend, som giver klienten sin støtte til at gribe fat i livet påny.

  • Endelig har mange klienter behov for terapeuten når et nyt livsperspektiv åbner sig, og gamle levemåder bliver erstattet med nye. Det kan være svært at holde fast ved en ny selvforståelse, når omverdenen ofte er vedholdende, og måske ligefrem ønsker at fastholde klienten i de gamle velkendte roller. Som vidne og støtte fuldbyrder terapeuten hermed sin rolle som rejsefælle for klienten på dennes vej mod en ny og friere livsudfoldelse.




Læs mere: Terapi med både krop og sjæl