Akademikere
Den akademiske verden er en sand legeplads for skabende mennesker,
et sted med rige muligheder for personlig udfoldelse. Imidlertid er
det også en ganske hård og konkurrencebetonet verden med
mangfoldige muligheder for at løbe ind i vanskeligheder, som
ind imellem kan udvikle sig til personligt smertelige oplevelser.
Under rejsen ind i og gennem den akademiske verdens labyrinter udfordres
man som menneske i rigeligt mål, både intellektuel, socialt
og emotionelt.
Foruden fremgangsrige perioder og mere euforiske øjeblikke
kommer man fra tid til anden i løbet af sin karriere gennem
perioder præget af mismod måske desorientering eller ligefrem
personlig krise.
I sådanne stunder, hvor man tøver i sin fremad- og opadrettede
bevægelse, er der i imidlertid mulighed for at overveje sin livssituation,
og hvis man tager imod og gribe denne lejlighed til at tænke
og mærke dybere får man også chancen for eventuelt
at revurdere sit værdigrundlag i tilværelsen.
Måske er du allerede nået et godt stykke i retning af at
forfølge dine drømmes mål - og dine ambitioner
- men derfor er det ikke sikkert at du ligefrem føler dig på rette
spor for hele resten af livet. Måske er du - som så mange
andre - nået til et sted i livet, hvor du spørger dig
selv hvad det var du fik med dig ved at vælge den akademiske
vej, men samtidig spørger du måske hvad du egentlig savner
i tilværelsen ved at have satset på denne livsvej.
Personligt har jeg en baggrund i femogtyve års erfaring i den
akademiske verden først som studerende, stipendiat i alle afskygninger,
så adjunkt, og siden som lektor, studieleder og institutleder,
og jeg synes nok at jeg kender den akademiske verden godt ud i hjørnerne.
Efter en dyb personlig krise i forbindelse med min kones alt for tidlige
død tog jeg imidlertid den beslutning at sige farvel til det
akademiske liv og at hellige mig virket som psykoterapeut.
Det er et privilegium for mig nu at kunne være på sidelinien
i rollen som terapeut eller coach, som nogen foretrækker at kalde
det. Det er mig en fornøjelse at kunne støtte mennesker,
som står midt i livets tumult, og som gerne vil have hjælp
til at udrede det - ofte indviklede - samspil mellem deres egne personlige
dybereliggende temaer på den ene side, og den akademiske verdens
særlige udfordringer og faldgruber på den anden side.
Jeg oplever det, i mit nuværende virke, som en stor værdi
at kunne støtte søgende mennesker i at træffe bevidste
valg i livet så de kan gøre det ud fra en grundig personlig
overvejelse.
Du skal være velkommen i min praksis!